Hjem
Din placering: Hjem > sygdomme > Tekst

Ramt af vintermørket

 
overskud symptomer lys mørkt energiniveau depression vinter vinterdepression

I vinterhalvåret falder energiniveauet hos mange danskere. Nogle ryger helt ned med flaget og får det, man kalder en vinterdepression. Det sparsomme dagslys spiller formentlig en rolle, og for mange løser problemet sig selv, når foråret kommer igen. Men der er også hjælp at hente for dem, der lige nu trænger voldsomt til mere overskud.

De fleste kender fornemmelsen af at gå rundt og være lidt småtriste uden helt at kunne sætte fingeren på hvorfor. For nogle vender denne uforklarlige tristhed og udmattethed tilbage år efter år i takt med, at vintermørket lægget sig over landet. De er det, som kaldes vinterdeprimerede eller - i sin milde form - vintertrætte.

Man regner med, at 5-10 procent af danskerne lider af vinterdepression i forskellig grad, og 75 procent af dem er kvinder. Nogle er ret mærkede af deres symptomer, mens andre er mindre påvirkede. De typiske symptomer på vinterdepression er:

  • manglende energi

  • større behov for at sove

  • tristhed

  • øget appetit - især på søde sager

  • nedsat sexlyst

  • tilbagetrækning af socialt samvær med andre mennesker

Vinterdeprimeret eller bare træt?

Flere af symptomerne virker nok genkendelige på de fleste. Hvem kender for eksempel ikke den uimodståelige trang til søde sager og til at slå vækkeuret fra om morgenen. Men er det det ligefrem tegn på, at man går rundt med en vinterdepression?

- Nogle vil være påvirket i en mild grad, hvor det kan være svært at sige, om der er tale om en egentlig vinterdepression. Der er en glidende overgang mellem, hvad der er normalt, og hvad der falder udenfor normalområdet. Men hvis man oplever, at symptomerne begrænser én så meget, at man ikke kan fungere i sin hverdag, så skal man snakke med sin læge om det, siger Poul Videbech, der er professor i psykiatri og overlæge på Psykiatrisk Center Glostrup.

På baggrund af en grundig snak vil lægen kunne vurdere, om der er tale om en vinterdepression , eller om der måske er andre psykiske lidelser i spil.

Hvis tungsindet for eksempel plejer at starte i oktober/november, når nætterne bliver længere end dagene, og forsvinde af sig selv omkring marts/april, kunne det tyde på, at ens humør er årstidsrelateret. Kommer og går humørsvingningerne derimod hele året rundt, er det måske snarere tegn på en anden type depression , der er opstået af andre årsager.

- For at få det rigtige sygdomsbillede skal man trække nogle større linjer tilbage i tiden. Det er derfor meget almindeligt, at man først opdager et mønster, efter at det har gentaget sig i adskillige år, siger Poul Videbech.

Lys og kulde kan være forklaringen

Man ved ikke med sikkerhed, hvorfor vinteren gør nogle mennesker særlig trætte og nedtrykte, men man mener, at det sparsomme dagslys er hovedårsagen. I tråd hermed er tilstanden mindre udbredt sydpå og mere udbredt nordpå, fortæller Poul Videbech.

Eksperterne har især kig på hormonet melatonin og signalstoffet serotonin, der begge stimuleres af lys.

Vores hjerne udskiller melatonin, når det er mørkt - det vil sige om aftenen og natten. Hormonet gør os trætte og døsige, og derfor kaldes det også for kroppens eget sovemiddel. I de lange vinternætter udskilles der ekstra meget melatonin, og det kan formentlig forstyrre døgnrytmen og gøre, at nogle mennesker bliver særlig trætte og uoplagte.

- Det er meget sandsynligt, at det hænger sådan sammen, men ikke noget, man ved med sikkerhed, understreger Poul Videbech.

Serotonin er et af flere signalstoffer, der påvirker funktionen af vidt forskellige områder af vores hjerner: stemningsleje, grad af vågenhed, appetit osv osv. Og det lys vi opfatter gennem øjnene spiller en meget stor rolle for at holde vores døgnrytme i sync med omgivelserne. Ved vinterdepressioner ser man således meget ofte forskydninger i døgnrytmen. Sandsynligvis er det derfor, man er død træt om dagen, når man burde være vågen. Sådanne forskydninger ses i øvrigt også ofte ved andre typer depressioner.

- Man kan i hvert fald se, at antidepressiv medicin, der øger serotoninmængden i hjernen, sommetider kan hjælpe, så en vinterdepressiv person får det bedre. Også stoffer, der øger melatonin, hjælper, siger Poul Videbech.

En dansk undersøgelse fra slutningen af 90'erne, peger på, at faldende temperaturer også kan have en del af skylden for det dårlige humør. Undersøgelsen foregik på Rigshospitalets Center for Lysterapi, hvor patienter med vinterdepression hver 14. dag rapporterede, hvordan de havde det. Disse oplysninger sammenholdt forskerne så med vejrdata fra DMI, og konklusionen var, at både lysmængden og kulden havde betydning for, om depressionen tog til i styrke eller ej.

Men om kulde kan være en udløsende faktor for vinterdepression er ifølge Poul Videbech også en teori, som ikke er endelig bevist.

Lys hjælper på humøret

Det, man til gengæld ved, er, at lysterapi har en rigtig god virkning på vinterdepression. Ifølge Psykiatrifonden får mellem 60-90 procent af de vinterdepressive mennesker det bedre af lysterapi. Behandlingen består i, at personen sidder foran en lampe, der udsender et særligt stærkt hvidt lys. Hvor længe, personen skal sidde foran lampen, afhænger af lampens lysstyrke. Ved 10.000 lux, som er det man oftest bruger, skal man sidde foran lyset i cirka en halv time hver morgen i to uger. Det er vigtigt, at det er om morgenen.

- Mange får det hurtigt bedre, mens dem, der ikke oplever en effekt indenfor et par uger, sjældent vil have glæde af behandlingen, selvom de fortsætter i længere tid, siger Poul Videbech.

De første par dage kan man få lidt irritation i øjnene og hovedpine af lyset, men det forsvinder hurtigt igen.

- Lysbehandling er som regel det, man først og fremmest tilbyder en patient. Hvis det ikke virker, eller hvis vinterdepressionen er meget svær, kan man supplere med antidepressiv medicin i form af såkaldte SSRI præparater, der bl.a. påvirker serotoninen i hjernen. Disse midler har også vist sig at være effektive imod vinterdepression, fortæller Poul Videbech.

Man kan selv købe et lysapparat, men Poul Videbech understreger, at man bør taler med sin læge først. Dels for at være sikker på, at ens symptomer ikke skyldes andre sygdomme, og dels fordi resultatet af behandlingen afhænger af, hvor meget lys man får, og hvornår på dagen man får det.

Hvad kan man selv gøre?

Man kan selv gøre nogle enkle ting for at få det bedre, hvis man kan mærke, at tundsindet er på vej:

  • Tag sydpå og få en masse lys og varme, mens det er mørkt og koldt herhjemme

  • Gå så meget som muligt ud i dagslyset

  • Skru op for lyset derhjemme og på arbejdet

  • Sørg for at få en regelmæssig døgnrytme og tilstrækkelig med søvn

  • Motion er generelt godt for velværet, og formentlig har det også en positiv indflydelse på det svigtende vinterhumør. Ikke mindst kan det give en oplevelse af, at man gør en aktiv indsats for at få det bedre.

Muligvis kan elementer i vores kost også spille en rolle.

- Der er meget, der tyder på, at mangel på D-vitamin kan spille en rolle for udvikling af depression, ligesom man ved, at mangel på jern kan føre til træthed, siger Poul Videbech.

I følge Lægehåndbogen kan omega-3-fedtsyre og folinsyre muligvis forbedre tilstanden hos en depressiv person, når kosttilskuddene bliver taget i kombination med antidepressive lægemidler . Der er ingen forskning, der viser, at de har en effekt, hvis de bruges som eneste behandlingsmetode. Det er værd at bemærke, at resultaterne er baseret på mennesker med depression og ikke vinterdepression. Og at man ikke nødvendigvis kan overføre en behandlingsmetode, selvom diagnoserne minder om hinanden. Lysterapi er ikke så effektivt overfor almindelig depression, men nogle er alligevel glade for det som supplement til anden behandling.

Det bedste kostråd må derfor indtil videre være at spise sundt - og masser af fisk, lyder Poul Videbechs anbefaling.

Kilder:

Netdoktor.dk: Vinterdepression , Sundhed.dk: Vinterdepression, Sundhed.dk: Melatonin, Lægehåndbogen: Depression, Videnskab.dk, Psykiatrifonden.

Fakta

Forskelle på vinterdepression og almindelig depression
Ved de almindelige depressioner er tristheden oftest fremtrædende, der er nedsat søvn og nedsat appetit, ligesom selvmordstanker er hyppige. Ved vinterdepressionen er energiløsheden mere fremtrædende end tristheden. Appetitten og søvnbehovet er oftest øget. Der ses kun meget sjældent selvmordstanker Kilde: Psykiatrifonden

Læs mere om DEPRESSION OG ANGST

  • Juletid er depressionernes tid

  • Hver femte får en depression

  • Udbrændthed - en udmattelsesdepression

  • Lysbehandling

  • SE OVERSIGT OVER ALLE ARTIKLER OM DEPRESSION OG ANGST
    mere>>Bruger anmeldelser
    Kommentarer